DESIGNVÆRKET
I Designværket er der ikke meget, man ikke kan. Her er det skaberlysten, glæden ved materialerne og trangen til formgivning, der driver værket.
De kreative processer støttes af vores pædagoger, der som oftest selv er specialiseret i én eller flere kreative discipliner som f.eks. tekstiltryk, keramik, billedkunst, håndarbejde mv.
ALLE MATERIALER ER I SPIL
Vi arbejder med snart sagt alle materialer; fra filtningens kunst, hvor vi bl.a. producerer fine håndledsvarmere, til malerværksted og keramik, hvor der er fuldt knald på materialerne, formerne og fantasien.
Det er som oftest i de kreative processer, at man fordyber sig, kommer i balance og finder glæde, og derfor er Designværket et tilbud, der henvender sig til en bred vifte af borgere.
MERE END KUNSTHÅNDVÆRK
Designværket er andet og mere end de traditionelle kunsthåndværk. Vi arbejder også med digitale udtryksformer, der tilpasses den enkeltes kundskaber og temperament.
OGSÅ DIGITALT DESIGN
Digitalt kan man f.eks. eksperimentere med forskellige former for grafik og layout; lige fra små opsætninger til de lidt mere komplekse produkter, hvis man ønsker det.
DEN VIGTIGE MENINGSFULDHED
Produkterne fra Designværket sælges i begrænset omfang til pårørende; men også til folk ude fra. Som noget nyt, vil brugernes smukke brugskunst også blive solgt sammen med effekter fra lokale sydfynske kunsthåndværkere, i vores nye butik, der ligger i Café Væredygtigi Svendborg.
Det giver god mening at producere noget, andre synes er så flot, at de ønsker at købe det. Indtægter fra salg af brugernes produkter går ind i en fælleskasse til glæde for alle brugere af Skovhaven.
Dagtilbuddet Designværket bor centralt og lækkert i Frederiksgade 17D i Svendborg, hvor der er et lille stenkast til banegården, busholdepladsen, havnen og indkøbsstrøget.
VIL DU LÆSE OM DE ANDRE VÆRKSTEDER - SÅ KLIK PÅ LINKENE NEDENFOR
Grafisk Værksted
Madværket
Naturværket
Dagligt Liv
Café Væredygtig