Et trygt forløb

VISITATION OG PRISER​

​Det helt overordnede formål med vores dagtilbud, eller værkstedslinjer, er at skabe et rum, som alle kan føle sig ​hjemme i. Her skal man føle sig tryg og fri nok til at udfolde sig.

Visitationsproceduren hos Fonden Skovhaven

Visitaionsproceduren hos Fonden Skovhaven har en klar struktur, der ser således ud:

  1. Kontakt og vurdering: En kommunal sagsbehandler kontakter Fonden Skovhaven med henblik på en eventuel indskrivning af en borger. På baggrund af en samtale mellem Fonden Skovhavens ledelse og sagsbehandleren vurderer vi sammen, om den pågældende borger ligger inden for Fonden Skovhavens målgruppe.
  2. Stillingstagning: Vurderer vi, at borgeren kunne være velplaceret på Fonden Skovhaven, får Fonden Skovhaven tilsendt relevante papirer, og vi tager herefter stilling til, om visitationsproceduren skal fortsætte.
  3. Visitationsmøde: Beslutter vi os for at gå videre, indkalder vi til et visitationsmøde på Fonden Skovhaven med sagsbehandler, de pårørende og evt. med borgeren. Vi kan booke flere møder, hvis der opstår behov for det.

Vilkårene vil fremgå af den skriftlige kontrakt, der indgås imellem Fonden Skovhaven og den bestillende kommune, hvis parterne når frem til at ville indgå i et samarbejde.

Hvis du er forælder eller pårørende, er du meget velkommen til at kontakte vores Socialrådgiver på jc@skovhaven-fyn.dk eller telefon 54 58 31 86 for en god snak og en rundvisning.

...Vi udfolder os bedst, når vi er trygge. Oftest er det i de hjemlige rammer, at det sker...