Man kan have mange spørgsmål og udfordringer som pårørende til et menneske med autisme eller andre udviklingsforstyrrelser. Her kan en pårørendevejledning være en uvurderlig hjælp.
Fonden Skovhaven er bygget af pårørende, og hele vores arbejde er centreret om at skabe de bedst mulige rammer for de mennesker, vi skal hjælpe – sammen med deres pårørende.
Pårørendevejledning hos Fonden Skovhaven er en hjælpende hånd til at overskue jeres situation, finde fodfæste og komme sikkert videre.
Som pårørende kan man være udfordret både følelsesmæssigt og praktisk, og I kan måske føle jer alene eller desorienteret i forhold til, hvad jeres rolle er, og hvad I kan bidrage med.
Fonden Skovhavens pårørendevejledning samler trådene for jer.
Sammen med vores huspsykolog kan vi sparre omkring de følelsesmæssige bump, der kan være, og give pårørendevejledning i, hvordan I praktisk navigerer, i forhold til offentlige instanser, når I skal træde ind som hjælpende pårørende og støtte.
I kan få pårørendevejledning hos Fonden Skovhaven, hvis I er pårørende til én, der enten er beboer på Fonden Skovhaven eller bruger af Fonden Skovhavens dagtilbud.
Der er altid vejledning og gode råd at få – og vi kan også sagtens finde tid til, at I kommer ind personligt til et møde om pårørendevejledning.