Tryg i udvikling

Støtte i egen bolig

Det er en stor ting at flytte i egen bolig, næsten uanset hvem man er og hvad man har med sig i rygsækken. Det er derfor meget vigtigt, at starten på et liv i egen bolig sker med masser af god støtte undervejs.

Tilbud til en hverdag i egen bolig

Paragraf 85 - Støtte i egen bolig

Fonden Skovhaven tilbyder paragraf 85-støtte, så man kan få den mest optimale overgang til hverdagen i egen bolig.

Vores pædagoger giver praktisk støtte til:

  • Husholdningsøkonomi
  • Rengøring
  • Offentlig kontakt
  • Job, uddannelse og foreningsliv

– og måske allervigtigst: det sociale liv og netværk. Her kan der suppleres med vores tilbud, Caféværket, der giver mulighed for at komme ud blandt andre og træne den sociale del af tilværelsen i socialpædagogiske rammer.

Mening i at stå på egne ben

Vores mission er at støtte unge/voksne i at finde mening og balance i at stå på egne ben. Vi tror på, at den bedste ramme for tryg selvudfoldelse og lysten til at præge eget liv skabes med kvalificeret støtte, nærvær og vejledning.

Støtte til en god balance

Fonden Skovhavens støtte er en god balance mellem det rent praktiske og det menneskelige “bløde”, hvor det at leve og være til i verden tages op til revision. Vores kontaktpersoner hjælper ved at lytte og med at konfrontere og samtale om de sværere aspekter ved at skulle bo alene og tage vare på sig selv og sit eget liv.

Uanset om man har fast tilknytning til Fonden Skovhaven i forvejen eller ikke, så kan man benytte sig af vores §85-tilbud i dén eller de kombinationer, der fungerer bedst for den enkelte.

CAFÉVÆRKET - en del af Fonden Skovhavens §85-tilbud

Når døren åbnes til Caféværket, man træder ind i en hyggelig ramme, hvor det er muligt at sætte sit eget aftryk. Her trædes ind i Fonden Skovhavens §85-tilbud, hvor der ydes individuel støtte i sociale rammer.

Madlavning og gode oplevelser

Der er pizza i ovnen, og det summer af munterhed og jokes mellem Caféværkets brugere og de to medarbejdere, der er i gang med at dække bord sammen. Her er samvær og gode oplevelser på programmet. Caféværket er hyggelig madlavning og gode oplevelser.

Trygge og forudsigelige rammer

Når vi er sammen i sociale rammer, sker der noget, og man kan selv være med til at bestemme, hvad der skal ske. Miljøet er struktureret og rammerne er trygge og forudsigelige, men man er selv aktiv medskaber og har stor indflydelse på, hvad der skal ske og hvordan.

En tryg start i egen bolig med støtte, der udvikler dig i dit eget tempo

Værdien af samvær

Caféværket er et supplement til §85 og foregår primært i aftentimerne. Her laver vi mad, spiser sammen, spiller spil, tager på ture ud af huset og hænger ud. Alt sammen i en socialpædagogisk ramme med fokus på at træne og udvikle hver borger til en større tro på egen formåen og evne til at indgå i sociale fællesskaber.

Caféværket er et sted, hvor man har mulighed for at møde andre. Her træner vi målrettet kunsten og glæden ved at være sammen – og værdien af samvær.

Kontakt og hør nærmere

Caféværket kan gives som supplement til et §85-tilbud eller vælges som enkeltstående ydelse inden for §85. ​Kontakt Koordinator Mai Albrechtsen på tlf 62 22 24 10, for nærmere information om Caféværket.

Vejen til støtte i egen bolig

For at modtage støtte i egen bolig efter §85 skal bevillingen ske gennem egen kommune. Det er typisk en kommunal sagsbehandler, der tager kontakt til Fonden Skovhaven med henblik på at vurdere, om tilbuddet matcher behov og vores målgruppe.

Visitationsforløbet foregår i tæt samarbejde mellem kommunen og Fonden Skovhaven og starter med en indledende dialog og vurdering. Herefter gennemgår vi relevant materiale, og hvis der er et godt match, inviteres der til et visitationsmøde, hvor den unge/voksne, sagsbehandleren og eventuelt pårørende deltager. Her afstemmes forventninger, behov og rammer for forløbet.

Sådan foregår forløbet

Den konkrete støtte og indsats fastlægges individuelt og tager udgangspunkt i behov, ønsker og udviklingsmål. Omfang og indhold af støtten aftales i samarbejde med kommunen og vil fremgå af den bevilling og aftale, der indgås.

Prisen for §85-støtte fastsættes af kommunen som en del af bevillingen og afhænger af støttebehovets omfang. Vi kan kontaktes for en uforpligtende dialog om mulighederne.

Fællescaféen

Fællescaféen henvender sig til de unge/voksne tilknyttet vores botilbud på Dronningholmsvej, på Korsgade og dem, der bor i egen bolig jf. §85.

I fællescaféen skaber vi et trygt og socialt værested med trygge og udviklende rammer, hvor man kan møde andre unge/voksne og træne sociale kompetencer.  

Vi laver mad sammen, vi spiller, quizzer og tager på ture osv. Alle inddrages i planlægning, praktiske opgaver og aktiviteterne. Det er også muligt at tage en individuel samtale med personale ved behov.

Vi skaber balance mellem praktisk hjælp og personlig udvikling – så du kan stå stærkere på egne ben

Hent brochuren om vores paragraf 85-støtte

Få et grundigere indblik i, hvordan vi arbejder med støtte i egen bolig, og hvad det betyder i praksis for hverdagen. I brochuren kan man læse mere om vores pædagogiske tilgang, de konkrete tilbud og de rammer, vi skaber for at sikre tryghed, udvikling og en god overgang til et mere selvstændigt liv.