Neuropædagogik – fokus på trivsel under udvikling
I Fonden Skovhaven har vi et individuelt og udviklingsorienteret perspektiv i vores arbejde med de unge/voksne.
Vi arbejder ud fra individuelle færdighedsprofiler, der tydeliggør hver enkelt beboers styrker og udfordringer. Til at understøtte denne arbejdstilgang, har vi fast tilknyttet specialpsykologisk konsulent, Jens Wilbrandt.
Den nuancerede og individuelle forståelse gør det muligt for os både at understøtte beboernes udvikling af potentialer og samtidig skabe trivsel i hverdagen.
Fokus på det praktiske og kreative
Et positivt miljø med spændende hverdag
Masser af tid i frisk luft og praktiske opgaver
Skaberlyst og glæde ved materialer
Skaberlyst og glæde ved materialer
Skaberlyst og glæde ved materialer
Vi har god erfaring med at nytænke den gængse autismepædagogik. Her stræber vi primært efter at skabe rammerne for individuel udvikling. Men altid med udgangspunkt i etablerede metoder som bl.a. KRAP, narrativ pædagogik og TEACCH.
Der er ingen tvivl om, at basis skal være faglighed og kompetencer. Men vi mener, at et forløb i vores tilbud skal justeres og tilpasses.
Den røde tråd for os er, at skabe rammerne for, at den enkelte kan øge selvstændighed i eget liv. Vi tager udgangspunkt i succesoplevelserne og skaber derved rammen for fremdrift og udvikling.
I Fonden Skovhaven arbejder vi professionelt med diagnoser, men for at opnå en forståelse af hele mennesket bag, så bliver man nødt til at gå længere. Derfor kigger vi meget intenst på, hvad det enkelte menneske har med sig i livsbagagen og hvad det betyder for vedkommendes begrænsninger og muligheder.
I narrativ pædagogik arbejder vi med fortællingen om livet og stiller spørgsmål, der rokker ved selvforståelsen. Mange har sætninger som: ”Jeg duer ikke til noget” og ”mit liv bliver aldrig bedre”, men det er bare historier, vi fortæller os selv, og de kan fortælles på andre måder.
Man kan nemt få en selvforstærket forståelse i forhold til især negative aspekter af fortiden. En forståelse, der forplanter sig negativt til alle aspekter af nutiden.
Narrativ pædagogik minder i sin praksis meget om coaching. Metoden hjælper med at se tingene fra nye og friske vinkler og ryste posen i forhold til det, der holder en tilbage. Når narrativ pædagogik praktiseres, kan det afsløre fastgroede og ofte ubegrundede forestillinger om, hvad der definerer en.
”Jeg har haft en dårlig barndom” kan være et mantra, der har defineret livet tidligere. Men selv i en dårlig barndom er der gode ting at finde: Hvad lærte jeg af den dårlige oplevelse? Og har det gjort mig stærkere?
Der kan ligge mange positive aspekter gemt i dårlige erfaringer, og når de siges højt, så ændrer de dårlige erfaringer karakter. Med narrativ pædagogik kan det dårlige vendes til noget godt.
Med narrativ pædagogik kan en livshistorie omfortælles og genopdages, ved at ligge værdi i en ny selvforståelse, der ser muligheder, i stedet for blindgyder.
At tro på sig selv er en god fortælling. Det tror vi er vejen til et godt liv, og den tro er kernen i vores arbejde i Fonden Skovhaven.
TEACCH står for: Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren. På dansk: Behandling og undervisning af autistiske og beslægtede kommunikationshandicappede børn.
I dag bliver TEACCH-metoden også anvendt i det pædagogiske arbejde med unge/voksne med autisme.
I TEACCH-pædagogikken skaber vi en tilpasset tilgang til den enkelte. Det er fundamentet for de helt konkrete pædagogiske greb, der er med til at understøtte en forudsigelig og struktureret hverdag og skabe udvikling.
Til at forstå tanker og følelser
Kognitiv Affektiv Træning, også kaldet KAT-kassen, er et samtaleredskab til at forstå og udvikle kommunikationen med børn og unge/voksne med autisme.
Denne særligt udviklede træningsform af tanker (kognition) og følelser (affektion), kan hjælpe med at skabe nye handlemønstre for ubevidst tanke- og kropsvirksomhed.
Hos Fonden Skovhaven er KAT-kassen en integreret del af den kognitive terapi.
KAT-kassen er et visuelt samtaleredskab, der etablerer dialog om de tanker og følelser, der nogle gange kan være svære at placere og få styr på.
Et KAT-element er en enkel figur, som er skabt til at være et stærkt visuelt symbol, der kan animere samtalens struktur og være en agent, som den unge/voksne med autisme kan udtrykke sine tanker og følelser igennem. Der kan skrives på elementerne med whiteboardtuscher, som kan viskes ud igen.
Efter hver samtale kan elementet kopieres med brugerens påskrevne tanker og følelser, som på den måde kan huskes og eventuelt anvendes til næste samtale.
KAT-kassen kan være med til at konkretisere og strukturere samtaler. Der kan åbne sig nye muligheder for at lære måder at handle på i forbindelse med konfliktsituationer. Ikke mindst kan KAT-kassen styrke processen med at lære at tale om tanker og følelser uden at være i dem.
Det fysiske og det psykiske er uløseligt forbundet, uanset hvem vi er eller hvordan vi er skruet sammen. Det kan mærkes i kroppen, hvis hovedet ikke har det godt – kroppen fortæller altid, hvordan man virkelig har det.
Tag vare på kroppen, og der tages vare på sindet.
Fonden Skovhaven tilbyder forskellige former for terapi og kropslig udfoldelse, der kan medvirke til at løsne, lindre eller afhjælpe fysisk og psykisk ubalance.
Terapiformerne er helt uden risici, og man bestemmer selvfølgelig selv, om man vil prøve dem af – det er valgfri velvære.
NADA er en forkortelse for National Acupuncture Detoxification Association.
Terapien er en særlig form for øreakupunktur, der kan lindre stress, angst, depression, tankemylder og udrense kroppen.
Hvert punkt i øret har forbindelse til indre organer, som belastes under angsttilstande.
NADA er derfor en god supplering til konventionel behandling, fordi den aflaster nervesystemet, hvilket skaber balance i kroppen, og dermed også større psykisk ro.
Hos Fonden Skovhaven tilbyder vi NADA som et valgfrit supplement til den pædagogik og de psykologfaglige tilbud, vi ellers udbyder.
Behandlingen foregår med nåle, der placeres i fem punkter i hvert øre. Når nålene er sat i, skal de virke i 45 minutter, og her kan det være rart blot at lukke øjnene og slappe af. Behandlingen er stort set smertefri, men for dem, der ikke er så glade for nåle, kan det være en rar løsning at ånde ud ved hvert nålestik, så slapper man bedre af. For andre føles det decideret rart at få nålene sat i – effekten af behandlingen er dog den samme.
Som en del af vores terapitilbud tilbyder vi massage, som kan bidrage til afspænding, mindske muskelspændinger og give en oplevelse af velvære og trivsel.
Vi arbejder desuden med naturterapi, hvor naturen bruges aktivt til at støtte nærvær og indre balance – nogle gange helt enkelt gennem stilhed, rolige vejrtrækninger eller ved at kramme et træ og mærke forbindelsen til omgivelserne.
Derudover tilbyder vi p.t. bevægelsesaktiviteter som svømning, badminton og gåture, hvor fokus er på lystbetonet aktivitet og på at understøtte både fysisk og mental trivsel.
KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik.
Pædagogikken i Fonden Skovhaven tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang, og for os betyder dette ikke en ansvarsfri tilgang, men at vi grundlæggende arbejder med at forstå, at enhver handling har sin baggrund. I det pædagogiske arbejde vil vi gerne bibringe personlige og sociale kompetencer. Udgangspunktet er, at vi i en given situation altid gør det bedste vi kan: Vi bruger den mestringsstrategi, som vi har.
KRAP kombinerer et menneskesyn, en tænkning og en værktøjskasse med en række konkrete redskaber, som understøtter vores pædagogiske praksis. Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende fokus på menneskers ressourcer, uden at være blind for, at der også kan være tale om udfordringer, belastninger og særlige hensynstagen. Vi ser det bedste i alle, selv når man selv synes, at det svære fylder.
Læs mere om KRAP her
Den Kognitive Færdighedsmodel indeholder en lang række konkrete redskaber, som styrker det pædagogiske arbejde. I Fonden Skovhaven arbejder vi udviklingsorienteret og ambitiøst med de unge/voksnes udfordringer – og gør det i øjenhøjde. Samtidig med at man mødes præcis der, hvor man er, så arbejder vi pædagogisk med at se bag om adfærd og hverdagsudfordringer.
Det styrker arbejdet med at skabe udvikling og trivsel – ikke blot ved at hjælpe med konkrete hverdagsudfordringer, men ved at få øje på de underliggende udfordrede færdigheder. Færdighedsudfordringer som de unge/voksne skal have støtte til at mestre, udvikle eller kompensere for.
