Hos Fonden Skovhavenen er den enkeltes følelse af daglig glæde og selvtillid vores højeste prioritet. Vi er overbevist om, at det varme, engagerede nærvær, den løbende nysgerrige dialog – og en fagligt kompetent støtte kan og bør være fundamentet for at bygge selvtillid, selvfølelse – og mod til at drømme om lidt mere.
Hos os er du i centrum; alle vores tiltag og prioriteter er nemlig møntet på at skabe flere og bedre muligheder for de mennesker, vi arbejder med.
I Fonden Skovhaven stræber vi med vores botilbud, dagtilbud og værksteder og vores eksterne tilbud mod at danne de rammer og den støtte, der giver den enkelte mod på at få større selvstændighed og handlekraft i eget liv. Men det kræver opmærksomhed, stort nærvær – og god tid.
Her i Fonden Skovhaven er vores helt store fokus at styrke og støtte unge & voksne med ASF, så de får mest muligt ud af de forudsætninger, de har.
Fonden Skovhavens bo- og dagtilbud til unge & voksne med autisme over 18 år med autismespektrum-forstyrrelser (ASF), er bygget op som et struktureret og trygt miljø med masser af daglig livskvalitet og berigende oplevelser. Fokus er på at arbejde sammen med den enkelte, og hvor forudsigelighed og tryghed giver mod på mere.
Hos os mødes man lige der, hvor man er. Her sætter vi fokus på at opdyrke og udfolde de styrker, vi ser, og støtter den enkelte bedst muligt i at række ud og turde mere. Vi kigger ud over diagnosen og tager højde for hele mennesket og den historie, hver enkelt bærer med sig.