​HVERDAG I VORES BOTILBUD

​Som beboer på Fonden Skovhavens botilbud står man op på forskellige tidspunkter om morgenen, alt efter hvilket dagtilbud, man har. Måske skal man i skole, måske arbejder man på et værksted i centrum. Det afhænger meget af, hvad man skal, og hvad man har aftalt i dialog med sin kontaktperson.

MORGEN

Morgenen er indrettet efter den enkeltes behov. Vi ønsker, at de unge kommer godt ud af sengen og i gang med dagen. Det gør man enten helt selv, eller med lidt hjælp fra personalet, der bidrager på en måde, som parterne sammen har aftalt på forhånd.

Morgenmaden kan spises i egen bolig eller i den fælles spisestue. Hvis man spiser i spisestuen, aftaler man på forhånd med sin kontaktperson, hvad man skal have til morgenmad og hvornår. Så er det sat frem, når man kommer.

Klokken 9 på hverdage begynder værkstederne, skolegangen og de andre aktiviteter.

I weekenden er det selvfølgelig anderledes. Her skal man ikke afsted, Med mindre der er en tur eller lignende planlagt.

EFTERMIDDAG

Når dagen slutter dagtilbuddets forskellige værksteder kl. 15, kommer man hjem til sin bolig på Tipsvænget igen. Hvis man har været i skole på dagtilbud eller beskæftiget andetsteds, kommer man ligeledes hjem sidst på eftermiddagen.

Herefter begynder eftermiddagens forskellige gøremål i botilbuddet. Måske skal man gøre rent i sin bolig, vaske tøj eller skifte sengetøj—eller måske har man nogle lette pligter på Fonden Skovhavens fællesarealer, som at lægge viskestykker sammen eller lignende. Det fremgår af  hver af de unges dagsplan.

Kl. 15.30 er der eftermiddagshygge sammen med de andre unge og personalet, hvor vi får kaffe, te, vand samt frugt og Fonden Skovhavens hjemmelavede sunde snacks, hvis man har lyst.

AFTEN

Der er aftensmad i Fonden Skovhavens spisestue, hvor man kan spise sammen med de andre unge og med personalet. Man kan også vælge at hente maden og spise den hos sig selv. Eller man kan vælge at lave sin egen mad i egen bolig. Hvis man spiser med de andre, er maden klar kl. 18.00.

Efter aftensmaden kan man hygge sig som man vil. De fleste vælger at læse, se film eller spille computer i deres egen bolig.

Der er ingen fast sengetid i Fonden Skovhavens botilbud, og de unge sørger selv for at komme i seng. Dog kan man få hjælp til det, hvis det er noget, man har aftalt med sin kontaktperson.


I weekenden og ferie giver det selvfølgelig mere mening at gå sent i seng, når man ikke skal tidligt op næste dag. Derfor går de fleste i seng i rimelig tid på hverdage. 

​HENT BROCHUREN OM VORES BOTILBUD!

FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL!

Hvis du gerne vil vide mere om vores botilbud og forskellige dagtilbud til unge og voksne med autisme / ASF, så giv os et kald på telefonen eller send os en e-mail.

BESØG OS PÅ FACEBOOK! ​

​ØNSKER DU EN RUNDVISNING?

Vi er et trygt og progressivt botilbud og dagtilbud for
​unge voksne med ASF. 

Hvis du gerne vil vide mere om vores botilbud og dagtilbud for autister, så giv os et kald på telefon
​eller send os en e-mail.​

ÉT BILLEDE SIGER MERE END 1000 ORD

I vores botilbud og dagtilbud  er der dagligt smil og grin, glæde og sejre, oplevelser og fællesskab. Der er selvfølgelig også lidt af det modsatte, men det gider vi altså ikke tage billeder af!


​Fotogalleriet viser øjeblikke fra vores hverdag, vores værksteder og vores liv generelt. Hvis du vil kigge med i det daglige, og ikke bare her i vores fotogalleri, så skal du følge os på Facebook!

TID TIL NÆRVÆR.
​TID TIL OMTANKE.
TID TIL DET HELE.

Har du spørgsmål - så kontakt os i dag!

Få overblik over alle vores afdelinger herunder!

​© 2024 Fonden Skovhaven

GDPR

Indberetningsskema

Whistleblowerpolitik

Privatlivspo​litik

SUNDHEDSFAGLIGT TILSYN

​​​

ADMINISTRATION
Frederiksgade 17D
​​5700 Svendborg

​BOTILBUD
​Tipsvænget 1
​5700 Svendborg

DAGTILBUD
​Tipsvænget 1 & Frederiksgade 17D
​5700 Svendborg
-------------------------

Telefon: 6222 2410

E-mail: skovhaven@skovhaven-fyn.dk

CVR: 27034705​

9  19

CAFÉ VÆREDYGTIG
Møllergade 29
​​5700 Svendborg
​Telefon: 5458 0434

EKSTERN AFDELING §85 støtte i borgerens egen bolig - herunder:

OPGANGSFÆLLESSKABET I KORSGADE & BOTILBUDDET DRONNINGHOLMSVEJ​Korsgade 10 & Dronningholmsvej 32
​5700 Svendborg

​SKOVHAVEN | KLOGERE
​Kursusafdeling
​Frederiksgade 17D
​​5700 Svendborg​