PÆDAGOGISKE PRINCIPPER
Værkstederne i Fonden Skovhavens dagtilbud hviler naturligvis på en række pædagogiske principper, der tilsammen har det formål at styrke selvtillid, lærelyst og livsduelighed hos den enkelte.
DEN RETTE KOMBINATION
Det er ikke så væsentligt, om resultaterne opnås med relationspædagogik, narrativ pædagogik eller en kombination af terapiformer. Hvis en af vores pædagoger f.eks. vurderer, at de bedste dage er dem, hvor de tager på fisketur på tomandshånd, og samtalerne, læringen og livsbegejstringen opstår dér - i samhørighed med naturen og i den fortrolige, fordybede relation, så er dét en af de veje, vi går.
SKRÆDDERSYET I DETALJEN
Det vigtigste er, at vi ser en positiv effekt af vores indsats, så vi konstant kan rette til og skræddersy et forløb, der bedst muligt støtter og løfter beboeren der, hvor han eller hun er. Det er netop det intensive fokus på at se og forstå den enkelte lige der, hvor han eller hun er, som er grundstenen i vores virke.
NUANCERNE I HVERT MENNESKE
Med udgangspunkt i TEACHH, hvor det netop gælder om at se hele individet, bruger vi al den tid, der skal til, på at være i dialog, forstå, justere, debattere og, frem for alt, dokumentere det, vi oplever med hver enkelt borger, så selv de mindste nuancer kommer med.