KRAP - VI SER DIG FOR DET BEDSTE, DU ER
KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Dens udgangspunkt er, at vi i en given situation altid gør det bedste vi kan: Vi bruger den mestringsstrategi vi har.
Pædagogikken i Fonden Skovhaven tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang, og for os betyder dette ikke en ansvarsfri tilgang, men at vi grundlæggende arbejder med at forstå, at enhver handling har sin baggrund. I det pædagogiske arbejde vil vi gerne bibringe personlige og sociale kompetencer.
KRAP kombinerer et menneskesyn, en tænkning og en værktøjskasse med en række konkrete redskaber, som understøtter vores pædagogiske praksis. Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende fokus på menneskers ressourcer, uden at benægte, at der også kan være tale om svære udfordringer, belastninger og særlige hensynstagen.
Læs mere om KRAP her
Hvis du vil vide mere om vores pædagogiske praksis og vores brug af KRAP, kontakt Direktør Chanette Lindgren